Noget tyder på, at Danmark er på vej gennem EF-Domstolens vridemaskine. Danmark overholder ganske simpelt ikke ligebehandlingsprincippet i en række sociale sager, når det kommer til EU-borgere.
Jeg har tidligere her på min blog skrevet om, at danske myndigheder vildleder mere end de vejleder. At det forholder sig sådan, har jeg nu fået fuldstændig vished om. Sagen er nemlig den, at hvis en børnefamile aldrig har været uden for Danmarks grænser, er familien berettiget til en række ydelser. Flytter de til Danmark fra et andet EU/EØS-land - eller vender hjem til Danmark igen - er de ifølge EU-retten stadig berettiget til ydelserne, men Danmark nægter at give borgerne disse rettigheder. Det samme gør sig gældende for studerende på SU, hvor dem, der har boet i et andet EU/EØS-land nægtes visse ydelser. Det gælder personen, der rykker til Danmark uden job på hånden. Vedkommende bliver spist af med starthjælp, selvom vedkommende faktisk er berettiget til kontanthjælp. Og det gælder pensionister, hvad enten vi taler førtidspensionister eller folkepensionister, der kun kan få såkaldt brøkpension, hvis de har boet uden for Danmarks grænser i en periode.
Og den sidste gruppe, brøkpensionisterne, er harme. De har skrevet et længere andragende (kan læses i fuld længde på facebook) til Præsidenten for EU-Kommisionen. Præsidenten har dog ingen kompetence til at sparke medlemslandenes myndigheder på plads, så Præsidenten vil sandsynligvis overbringe andragendet til Domstolen.
Hvad går ligebehandlingsprincippet ud på? Jo, den siger, at diskrimination er forbudt. Hvis en almindelig statsborger i et medlemsland kan få en ydelse eller et andet gode, så skal statsborgere fra andre medlemslande, som bosætter sig i landet, samt egne statsborgere, som flytter hjem igen, behandles på fuldstændig samme vilkår, som borgere, der ikke har flyttet over en landegrænse indenfor Fællesskabet. Det vil sige, at hvis jeg for eksempel er berettiget til kontanthjælp ved arbejdsløshed, så er portugiseren og svenskeren, der bor her i landet det også. Og danskeren, der vender hjem. På fuldstændig samme vilkår.
Problemet i Danmark er, at de danske myndigheder stiller dobbelte betingelser for EU-borgeren (den statsborger, der har krydset en grænse indenfor Fællesskabet). Drejer det sig f.eks. om bistandshjælp, stiller myndighederne ikke et objektivt krav om at være arbejdstager til mig, fordi jeg aldrig har boet uden for Danmarks grænser. Men havde jeg været EU-borger, bliver kravet stillet. Og det er forskelsbehandling.
Noget tyder altså på, at Danmark er på vej til at få sin sag for ved Domstolen. Men ikke nok med det. Initiativtageren til andragendet har også skrevet to breve til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, hvor de danske myndigheder får læsterlige klø af pågældende person. Vedkommende har som utilfreds brøkpensionist læst sig trekantet i såvel dansk jura som EU-jura gennem et helt år, og tager håndfast myndighederne i nakkehårene med denne jura. Det eneste, der mangler at blive taget med, er den del af ovenstående persongrupper, der er berettiget til SU.
Jeg er meget enig i indholdet af brevene til Arbejdsmarkedsudvalget. Og det er noget svineri, at danske myndigheder ikke følger de domme, forordninger, direktiver og traktater, der allerede ER udstedt og dermed gældende. Desværre tror jeg breve til udvalget er spildt arbejde. Det har jeg tre teorier til:
1: Ankestyrelsen har fastsat nogle regler, som er i direkte strid med EU-retten. Kommunerne følger blindt Ankestyrelsens afgørelser. Jeg har en mistanke om, at et parti på Christiansborg har dikteret, hvad Ankestyrelsen skal mene, således at partiet kan få den kontrol med indvandringen, som det ønsker sig så brændende. Partiet er ikke just varm tilhænger af EU.
2: Forleden kom det frem, at Claus Hjort Frederiksen (V) i sin tid som beskæftigelsesminister satte demokratiet ud af spillet, og opfandt egne regler på en række områder, og hvor han tvang ministeriets ansatte til at administrere efter disse udemokratiske regler. Var det ikke noget lignende Erik Ninn-Hansen lavede i Schlüter-regeringen, og som siden blev kendt som Tamil-sagen? En alvorlig anklage, bevares. Jeg ser dog en hel del lighedspunkter med Tamil-sagen, både i forhold til Claus Hjort Frederiksens administration og i forhold til Danmarks administration af EU-retten.
3: Det har vel alle dage været sådan, at de danske politikere er varme tilhængere af EU, når det kommer til myndighedernes og storindustriens interesser. Men når det kommer til individets rettigheder, skal det tysses så langt ned som muligt. Nu er det blot sådan, at vi har sagt A (meldt os ind i Fællesskabet), må vi også sige B (sluge de drummedarer, der måtte være). Vi har sågar skrevet under på, at borgerne har fri bevægelighed, med de rettigheder dette giver borgerne. Hvorfor er myndighederne så så panisk angste for at give borgerne de rettigheder, som de faktisk har?
Hvis du har status som EU-borger, vil jeg gerne høre din historie. Er du blevet vildledt, eller har du fået den rette behandling af de danske myndigheder?
Vil også sige tak til Henryka, Kim og Lilianes sidste indlæg her på siden, som var yderst interessante.
Men helt specielt vil jeg sige tak til Henryka, fordi jeg 1 ½ år har ledt efter netop den åbningsskrivelse til Danmark fra 1998, som skyldes 3 sydslevigere.
I dag er den danske efterløn omfattet som en social sikringsydelse i den nye forordning 883/04.
Bemærkelsesværdigt, at Arbejdsdirektoratet i 2006 nægtede mig at komme med i efterlønsordningen, selvom jeg gjorde dem opmærksom på, at havde arbejdet for det danske mindretals organisationer i Sydslesvig.
Advokaten for Karsten og veninden har enten ingen viden om EU-reglerne generelt eller også har vedkommende i den grad forsøgt bevidst at “smøre” Karsten og veninden.
Er det første scenarie korrekt, burde han/hun have forklaret til Karsten, at vedkommende ikke var ekspert på området og dernæst anbefale en kollega, som arbejder med den slags til dagligt.
Er andet scenarie korrekt, vil jeg kalde det en sag for Advokatnævnet. At vildlede folk i ond tro er en skærpende omstændighed.
Til Kim ,Liliane og Britta !
takker for ros.
Denne skrivelse har jeg fundet sammen med Anna Poulsen for længe siden, men det var faktisk hendes ide at sætte den her.
Så må jeg også takke Anna Poulsen for den strålende ide.
Varme hilsner til Alle.
H.M. Andersen.
Igen tak til Kim
-Og alle her på bloggen for god information.
Spændende, men tidskrævende at sætte sig ind i. Der er noget at gå i gang med.
De 7 mdr. skulle efter sigende være brugt på at søge fri proces, -og derefter anke et afslag herpå.
Der foreligger dog ingen kopier/bevis på udført “arbejde”.
Jeg føler så afgjort også at min veninde er blevet snøret. Der har sikkert været nogle sproglige forviklinger, men advokaten burde da sikre sig at de forstår hinanden.
Min respekt for advokaten er dog under alle omstændigheder i bund.
Mvh
Karsten
Til Alle !
Som I ved , har jeg den 21.12.2009 ansøgt kommunen om omberegning brøk-førtidspension ved anvedelse af EU- regler.
I mellemtide fik jeg tilkendt pro-rata invalidepension fra Polen og så har jeg suppleret min ansøgning med at kommunen skulle tage i betragtning art.50 af Forordning 1408/71 ved omberegning af brøkpension
Efter næsten 3 måneder tovtrækkeri har jeg fået sådan svar fra leder for Pensionsafdelingen i min kommune.
———————————————————————————–
Til Henrika.
Det er min opfattelse, at du ikke - under henvisning til forordning 1408/71 kan få din brøkpension omberegnet. Den beregnes efter det antal år, du har boet i Danmark - på samme måde, som det ville være tilfældet for en dansk statsborger, der havde boet mange år i udlandet.
For at være 100% sikker har jeg kontaktet Pensionsstyrelsen, som vil ringe tilbage til mig. Det venter jeg på i øjeblikket, og så vender jeg tilbage til dig.
———————————————————————————–
Jeg vil svare med den åbningsskrivelse , så må de selv regne ud, om hvilke rettigheder jeg har.
Det er endnu en klart bevis på , at de Danske Myndigheder med fuld overlagt vildleder mig (os) mht. vores ret til fuld førtidspension.
mange hilsner.
H.M.Andersen
@ Henryka,
Ja, det er ret utroligt, at de danske sociale myndigheder endnu ikke har fundet ud af, at Danmark er medlem af EU, og det i sig selv giver borgerne visse rettigheder. De har jo haft lige siden 1. januar 1973 til at finde ud af det i.
Det brev jeg har lavet til Morten, og som findes her blandt kommentarerne, kan du også bruge i din korrespondence med kommunen. Den fortæller jo nemlig med baggrund i konkrete domme, at dels har EU-reglerne forrang for nationale regler, dels er der krav om ligebehandling med værtslandets egne fastboende statsborgere, og dels er det ansvarspådragende at tilsidesætte EU-reglerne. Det sidste gælder også for kommunerne, så en eventuel undskyldning om, at Ankestyrelse eller Pensionsstyrelse eller anden dansk myndighed siger noget andet, kan ikke bruges til noget.
En ting er, at vores danske bopælstid skal opgøres efter antal bopæls- og beskæftigelsesår i Danmark.
En anden ting er, at vi har ret til at få udbetalt fuld pension, og vi således ikke skal have noget supplement til brøkpension.
Og så er jeg ikke enig med Henrykas kommune, når de - ligesom Ankestyrelsen i min sag om supplement - mener, at danske statsborgere også kun skal have brøkpension, når de har opholdt sig udlandet.
Men det skyldes jo, at de danske myndigheder ikke vil overholde Danmarks erklæring nr. 4 til art. 89, bilag VI i EF-forordning 1408/71 og § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7.6.1972, hvorefter danske statsborgere, der indrejser til Danmark efter den 1.1.1973 har ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet.
Andre EU-borgere skal derimod have været arbejdstagere i Danmark for ret til fuld pension efter EF-forordning 1408/71.
Derfor skal vandrende arbejdstagere ikke have et tillæg efter art. 50 i EF-forordning 1408/71.
Et sådant tillæg anvendes i Danmark kun, når det gælder børnetilskud, hvis der under bopæl i Danmark modtages børnefamilieydelser fra et andet EU-land.
Kommisionens brev til Danmark, som Henryka har kopieret ind tidligere, er efter min opfattelse IKKE en åbningsskrivelse. Brevet er derimod første skrivelse fra Kommisionen, og formålet med brevet, både konkret og generelt, er at få medlemsstaten til at rette ind frivilligt. Kun hvis medlemsstaten ikke vil give sig, bliver der forfattet en egentlig åbningsskrivelse.
I det konkrete brev hæfter jeg mig ved følgende pasus:
“Derimod kan den kendsgerning, at forsikringsperioder i en anden medlemsstat ikke medregnes, være en krænkelse af forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 48 i traktaten og artikel 7, stk. 1 og 4 i forordning 1612/68.”
Og længere oppe i brevet står, at reglerne ikke må fortolkes snævert. Alligevel har Danmark tilsyneladende KUN ændret praksis på efterlønsområdet, mens alle de andre “sociale fordele” er holdt ude (som sædvanligt). Som jeg læser det, gælder ovenstående pasus altså også i forhold til brøkpension, og bør så vidt muligt udnyttes af jer i jeres personlige sager.
Til Kim,
det er altså åbningsskrivelsen fra EU-Kommissionen fra 1998, fordi det vakte stor røre, at Junibevægelsen dengang offentliggjorde dette dokument.
Til Kim,
prøv at læse det her fra Junibevægelsen
http://j.dk/nyheder/kommentar/eu_bag_indgreb_i_efterlnnen/
Til Kim og Britta
Det var ikke åbningsskrivelse men første henvendelse fra EU kommissionen efter flere klage og der var nok, ar Danmark har ændret reglerne omkring efterløn.Det er det første Kommissionen gør efter modtagelsen af en klage, beder myndighederne om forklaring.
Til Kim,
undskyld min hårdnakkethed, for du har sikkert helt ret i, at EU-Kommissionens skrivelse til den danske ambassadør i Brussel ikke er nogen åbningsskrivelse, hvilket fremgår af følgende link:
http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19981/sporgetime_sv/US27.htm
Men EU-Kommissionen ville helt sikkert have sendt en åbningsskrivelse, hvis den danske regering ikke indenfor fristen på 2 måneder havde givet et tilfredsstillende svar og havde været villig til at ændre reglerne for efterløn.
Til Kim og Anna,
jeg er fuldstændig enig med jer nu, at skrivelsen fra EU-Kommisionen fra 1998 var første advarlsesskud, og ikke nogen åbningsskrivelse, som er andet advarsesskud, inden der muligvis rejses en traktatbrudsag ved EU-domstolen.
Som landet ligger nu i mine sager, så mener jeg, at EU-Kommissionen kun har en mulighed nu, nemlig at rejse en traktatbrudsag, fordi kun en domstol eller Folketingets Ombudsmand kan omstøde Det Sociale Nævns og Ankestyrelsens afgørelser i mine sager nu, hvis de ikke selv gør det.
For allerede nogle få dage efter Ankestyrelsen afviste min sag om brøkpension og traf afgørelse om supplement til brøkpension, sendte Ankestyrelsen et brev til Det Sociale Nævn, om der var mulighed for at genåbne mine sager om brøkpension.
Til Britta, det ligner en stor CIRKUS med fulde medarbejder !!!!!!!!!!!!!!